lørdag den 1. marts 2014

Yosemite - Pure Nature

    Please notice google translater available on the bottom of the page ;o)

Efter at have overlevet dødens dal, haft en overnatning og spist super god sushi i den lille by Bishop, går turen mod Nationalparken Yosemite.
Vores plan er at køre ind i parken fra den Nordøstlige indgang for at køre gennem parken til den sydlige. Parken er kæmpe stor og da vi kun har afsat en enkelt dag til den, må man nærmest betegne det som en smagsprøve og en alternativ vej til San Francisco.

Allerede på turen ud til Yosemite får vi en ide om hvad vi har i vente. Vi kører gennem det ene maleriske landskab efter det andet. Store søer, og frodige bjerge. Der er konstant henvisninger til ruter man kan hike, ride, stå på ski om vinteren osv. Et stort rekreativt område.


Yosemite er fantastisk smukt og vi fortryder lidt vi ikke har sat mere tid af til denne perle. Specielt Tina ville gerne have været ude og afprøve sine nyindkøbte hiking sko fra Las Vegas. Parken er smuk at kører igennem, men man fornemmer helt klart at hiking ruterne man kan komme ind på fra hovedvejen byder på skjulte skatter og oplevelser.



Tina ville gerne have gået 4 mile ruten op til Glasiers point og nyde udsynet og de se vandfaldende, men René ville gerne ned i den sydlige del for at se de kæmpe redwood træer………så nu skylder René Tina en tur tilbage til Yosemite ;o)
  
Parken er meget brugt af klatrere, og det er et imponerende syn, at se de små prikker bevæge sig op af de stejle klippesider. Vi slog os kortvarigt ned hos et lokalt par, lånte deres kikkert og fulgte en lille gruppes kamp for at bevæge sig opad.
 
Vel ankommet til den sydlige del af parken, begav vi os ind i skoven med de gigantiske mammuttræer. Det er sidst på eftermiddagen da vi rask begiver os af sted. Tina vil gerne ind og se ” The fallen tunnel tree”
Kortet vi har fået fat i er ikke super godt, og i et kort øjeblik begynder specielt de voksne, at være en anelse bekymret for, om vi når ud af skoven igen før det begynder at blive mørkt. Specielt taget i betragtning at der rent faktisk er bjørne i denne del af Yosemite. Alt lykkedes ;o)

Vi får både set de helt fantastiske imponerende træer, set små egern, der i deres egen verden er kæmpe store og laver en masse larm og kommer retur til parkeringspladsen mens det stadig er lyst.
 
Efter en god nats søvn i Oakhurst, tager vi en tur med det det gamle damplokomotiv på Sugar Pine Railroad. En hyggelig tur i et meget anstændigt tempo ind i de mega høje træers skov.
Vejen går herefter mod San Francisco – 1. stop på Highway 1.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar