Death Valley

Please notice google translater available on the bottom of the page ;o)

                         Dødens dal.

Planen var at vi lige ville snuse lidt til Death Valley når vi nu var på de kanter. Gpsen blev indstillet og vi var ”on the road again”

Kontrasten er stor når man forlader Las Vegas og igen kører ud i de store øde områder. Det var tydeligt at de få der havde slået sig ned på denne strækning ikke havde fået del i Las Vegas pengemaskine. De få små byer vi kom igennem, var miserable og var nærmest store trailer trash byer. Kort før vores ankomst til National parken Death Valley kørte vi ind i et område hvor et stort statsfængsel lå. Vi så det ikke, men store skilte advarede om det samt advarede om at medtage blaffere med op. Vi følte os bestemt ikke fristet ;o)

Det var også den første dag vi så de officielle bygninger flage på hel. Landet bærer tydeligt præg af at være i krig. Der har stort set været flaget på halv alle dage. Først 11/9, så den amerikanske ambassadør der blev dræbt i Libyen og ind i mellem amerikanske soldater der bliver dræbt i Afghanistan. Nyheden om angrebet på selve Camp Bastian berørte os selvfølgelig en del, gudskelov blev ingen danske soldater dræbt. Der er ingen tvivl om at amerikanerne er stolte af deres soldater og her er en hel anden åbenlys respekt omkring de udsendte soldaters indsats end vi er vant til i Danmark.

Vi forlod staten Nevada og kørte ind i den sidste stat på denne tur - Califonien.

Death Valley er et imponerende område. Fra at vi troede vi bare lige skulle kortvarigt ind og ”snuse” blev det til det meste af en dag, i et imponerede og afvekslende stykke natur. Temperaturen var god ;o) 112 grader fahrenheit, svarende til 44,4 grader celsius. Når man steg ud af bilens kølende aircon, føltes det som at træde ud i en sauna. Det brænder let i næseborene når man trækker vejret, og vandet i vandflasken bliver ingen fornøjelse at drikke, selv efter kort tids omhold i ørkenens ubarmhjertelige sol. Det er jo nærmest som at være i Helmand provinsen, juhuu ;-)

Ude i midten af ørkenen ligger så et ressort. Man kan simpelthen holde ferie midt i ørkenen. Vi lagde vejen forbi restauranten og fik os en burger.

I Tinas forestilling  ville en ørken bare være sand, sand og atter sand. Her var steder som på prærien, bjerge og klipper, de fineste lyse sandbanker, udtørrende saltsøer ( med skudhullede skilte)  samt de super flotte og imponerende Joshua træer.

Ellers må billederne tale for sig selv, da det kan være svært at beskrive.