onsdag den 5. marts 2014

Highway 1

    Please notice google translater available on the bottom of the page ;o)
   Legenden Highway 1 med en afstikker til Solvang.

Efter en lidt sørgmodig afsked med Monterey, begiver vi os ud på Highway 1, der til gengæld lokker med et løfte om varmere himmelstrømme.

Turen ned af Highway 1 byder den allersmukkeste natur nær en hovedvej. Turen fra Nord mod syd er både varieret og indbydende, med udsyn til det fantastiske Stillehav på højre side langt hovedparten af turen. Da vi kom lidt syd for Monterey lettede tågen langsomt og solen og varmen kom så lokkende frem. Selv om tågen i området kan være lidt belastende, når man nu elsker sol og sommer, har den sin helt egen berettigelse netop i dette område, for at opretholde områdets helt specielle økoklima.


Efter vi havde betalt kørte vi ind på Seventeen Mile Drive og var omgivet af noget af det mest luksuriøse Californien har at byde på.  27 km privat vej i millionærernes paradis. Her er kæmpestore villaer bag store sikrede porte.
Her er golfbaner der ligger i så ubeskrivelig smuk natur, så man kun kan misundes…….og det gør vi så ;o) Efter at have forladt vejen som man kun kan drømme om at bo på, går turen videre til Carmel
Carmel er kendt for at være en hyggelig lille charmerende men meget konservativ by, der forsøger at undgå den hurtige og altopslugende udvikling som mange af de andre større Californiske byer. Her ses ikke store neon reklame skilte og stort set alle ændringer i byen skal godkendes af byrådet. Tidligere var Clint Eastwood borgmester, han blev valgt på at der skulle bygges flere parkeringspladser og bygges flere offentlige toiletter til turisterne. Se her kunne København lærer noget ;o) Efter lidt proviantering og et kort pitstop i Carmel, hvor vi med uforrettet sag forsøgte at finde en ægte Amerikansk cowboyhat til René der var til at betale, forsatte turen ud ad Highway1, videre ud af Big Sur.




Strækningen der er kendt som Big Sur, er en 150 km fantastisk smuk kyststrækning. Vi kører af snoede veje med hårnålesving og smukke broer over dybe kløfter. Ind imellem giver det et alvorligt sug i maven. Alene på denne strækning er der 29 broer.

Næste stop bliver Julia Pfeiffer Burns State Park et lille vidunderligt stykke beskyttet natur. Smukke naturstier der er hævet over Stillehavet og de omgivende klipper. Et fint kig ned til et lille vandfald der udløber fra klipperne direkte ned på stranden, krydret med et rigeligt dyreliv, primært i form af pelikaner.





Et sidste stop på Highway1 inden turen går ind i landet mod Solvang, er et kig på en kæmpe koloni søelefanter. Igen snedigt lavet, så de nysgerrige turister er skærmet på stier, så de prægtige store dyr ikke bliver forstyrret.
Klokken er næsten 20 da vi for tjekket ind på hotellet i Solvang. Turistsæsonen er over og det meste er lukket ved vores ankomst. Omgivet af danske og Amerikanske flag på ”bindingsværk” bygninger med plastik storke på taget i storkereder, finder vi dog en traditionel dansk restaurant, der servere ”frikadeller”, ”flæskesteg” osv.


Efter et faktisk udmærket måltid begiver pigerne sig tilbage på hotellet for at være online med de savnede venner derhjemme. René og jeg vil udforske vinbaren ved siden af. Ved ankomsten lukker den – øv! Alternativet til den hermetisk lukkede by er en tur til den lokale købmand og pushe lokale øl i en brun papirspose til indtagelse på altanen på hotellet.
Inden turen gik videre næste dag blev det til en hyggelig gåtur i det meget kitche Solvang. Det grænser sig til det kvalmende, men her er hyggeligt og bestemt et besøg værd.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar